top of page

Kapitel 1 - vurdering

Sct. Joseph Søstrenes Skole vil gerne være kendt for, at skolen gør, hvad den siger, at den gør.

For at være obs på, om dette er tilfældet, vægter skolen, at dialogen på skolen er tæt og hyppig.

I forhold til skolens brugere (forældre+elever) har skolen flg. dialogmuligheder:

  • Det årlige forældrekredsmøde

  • To årlige forældrerepræsentantskabsmøder

  • Et årligt fyraftensmøde for forældrerepræsentanter for klasserne i første forløb.

  • Et årligt fyraftensmøde for forældrerepræsentanter for klasserne i andet forløb.

  • Fire årlige møder mellem ledelse og forældrerepræsentantskabets forretningsudvalg.

  • To årlige forældremøder for hver klasse.

  • To årlige skole-hjem-samtaler for hver klasse.

  • To årlige ”MUS-samtaler” for alle elever.
     

Herudover er forældrene repræsenteret i skolens bestyrelse med 2 personer, og bestyrelsen mødes 5 gange om året.

Skolen hører de ansatte gennem dels Pædagogisk Råd, hvor alle er repræsenteret samt gennem MedarbejderIndflydelsesOrganet (MIO).

Skolen hører eleverne gennem elevrådet.

Forældrerepræsentantskabet er en konstruktion, igennem hvilken forældrene har ønsket at lade deres ”almindelige tilsyn” udføre. Hver klasse vælger i begyndelsen af skoleåret en repræsentant, og de 20 repræsentanter udgør herefter repræsentantskabet.

Skolen føler selv, at den er meget tydelig mht sin profil jfr. skolens hjemmeside og bemærkninger ovenfor.
 

Via ovenomtalte fora får skolen rigtig meget feed-back, således at skolen kan sætte på dagsordenen til enten bestyrelse, forældrerepræsentantskab, pædagogisk råd eller elevråd, om der skal tages skridt af den ene eller anden art for at skabe bedst mulig sammenhæng imellem ord og handling.

Som nævnt tidligere har skolen brugt dels skolens jubilæum dels 200 års fejringen for undervisningspligtens indførelse til at evaluere på skolens profilering af sit værdigrundlag.

Skolens bestyrelse gik meget aktivt ind her, for i en folder at få samlet de væsentligste budskaber fra skolen om værdigrundlag, menneskesyn, dannelsesideal og ambitioner. Efterfølgende blev tankerne vendt og suppleret i pædagogisk råd.
 

Folderen er nu trykt og tænkes udleveret til alle elever og ansatte nu og i en periode frem.

Med dette skal siges, at skolen er bevidst om, at noget som skolens profil konstant skal ”vedligeholdes”.

bottom of page